Naturvejleder Helle Thuesen Westergaard

Hjælp! Mor julemus er blevet syg!

Myrer er superseje og sindssygt spændende! Vi besøger myrernes hjem, myretuen, og måske er vi modige nok til at lade en myre kravle på hånden.

Vi går på opdagelse efter snegle, og når vi har fundet en masse, laver vi små aktiviteter med sneglene.

Den store jagt på hasselmusen er gået i gang! Hasselmusen blev i 2024 fundet i Sønderjylland, og nu vil forskerne vide, om den findes andre steder i Jylland.

Dette er en vejledning til et forløb, I kan lave i institutionen. Forløbet understøtter arbejdet med klima og biodiversitet og giver børnene sanselige oplevelser og handlekompetence.

Tag med på en spændende tidsrejse og oplev livet på den jyske hede i gamle dage!

Dette er en vejledning til et forløb, I kan lave i institutionen. Forløbet understøtter arbejdet med klima og biodiversitet og giver børnene viden, sanselige oplevelser og handlekompetence.

Med udgangspunkt i en udstoppet mus undersøger vi musens sanser, vi kigger efter spor fra mus, imiterer musene og bliver klogere på deres liv gennem lege og aktiviteter.

I dette forløb vil vi undersøge nåletræernes kogler.

Med et besøg på heden kan man arbejde med dansk, historie, billedkunst eller natur/teknologi.

Eleverne indsamler urter, nødder og frugter fra naturen og bruger ingredienserne til at lave små retter, som typisk tilberedes på bål eller trangia.

Med naturens materialer laver eleverne i smågrupper deres egne atletik-discipliner.

Her omsættes matematik til praksis, når eleverne skal foretage højdemålinger, arealberegninger, anslå rumfang og til sidst omsætte skovens træ til økonomi eller værktøj i klimaudfordringen.

Forløbet er særligt rettet mod naturfagsprøven og inddrager alle tre naturfag. Med undersøgelser af pH, jordprofil, næringsstofindhold og plantelivet sammenlignes heden med andre økosystemer.

Vi har fokus på skrald i naturen og børnene lærer gennem forskellige aktiviteter, at skrald hører til i en skraldespand, og ikke i naturen.

Det er hyggeligt at gå på vandretur sammen - og endnu hyggeligere når man går med sin egen, hjemmelavede vandrestav!

Vi tager på en fælles svampetur og kigger sammen på svampe. Sammen lærer vi enkle svampegrupper at kende og grupperer de svampe, vi finder.

Gennem en dissektion får elever kendskab til et dyrs tilpasninger og levevis og kan sammenligne med menneskets anatomi.

Vi laver simple målinger af vejret – nedbør, vindforhold, lysintensitet og temperatur. Elevernes egne undringsspørgsmål sættes i spil og driver undersøgelserne.

Med udgangspunkt i kendte, danske smådyr skal eleverne efterligne dyrenes superkræfter – være stærk som myren, trække tunge læs som sneglen og løbe om kap med løbebillen.

Eleverne får en intro til forskellige korttyper, signaturer og til brugen af kompas. Derefter skal de i mindre hold finde o-løbsposter – sværhedsgrad tilpasses den enkelte klasse.

I et nærliggende vandhul undersøger vi de dyr, der bor her. Hvad hedder de, hvordan trækker de vejret, og hvad mon de spiser?

I mindre grupper skal eleverne samarbejde om en række sjove og svære udfordringer, der kræver hurtighed, viden, samarbejdsevner og god kommunikation.

Vi indsamler data om biotiske og abiotiske faktorer og bruger dem til at vurdere åens biologiske tilstand og årsagerne hertil.

Få tips og tricks til at overleve i vildmarken…eller bare i den danske natur.

På en gåtur rundt på den lille ø finder vi en stor mængde kulturhistoriske spor – lige fra stenalderbopladser til skibssætninger og særlige gravstene.

Elevernes egne undersøgelser af havet nær kysten er central. Med veste og waders undersøger de et område på det lave vand, både for dyreliv og makroalger.

Eleverne lærer, hvordan en svamp er bygget op og hvad den lever af. Sammen lærer vi enkle svampegrupper at kende og grupperer de svampe, vi finder.

Eleverne kan på egen krop opleve landskabets elementer og få indtryk af landskabsdannelsen, når vi bevæger os på randmorænen, gennem tunneldalen og op på den falske bakke Runkenbjerg.

Vi arbejder med forskellige typer af strategier, som dyr anvender for at overleve vinteren.

Med en gåtur på stranden og evt. et rørebassin med dyr fra det lave vand undersøger vi havets dyreliv.

Forløbet træner elevernes undersøgelses- og modelleringskompetence og især evnen til at sortere/klassificere. Eleverne skal indsamle og sortere blade fra forskellige træer.

Med udgangspunkt i et (på forhånd givet) undringsspørgsmål gennemgår eleverne et forskersprint, hvor de undersøger og eksperimenterer sig gennem en enkel, naturvidenskabelig problemstilling.

Med udgangspunkt i skolens fuglesamling arbejder vi med de almindelige fugle.

Vi går en tur i skoven og finder tegn på, at foråret er på vej – lige fra fuglesang og redebyggeri til spirer og smådyr. Forløbet træner elevernes observationsevne og sætter sanserne i spil.

I en nærliggende sø undersøger vi dyrenes habitat, levevis og tilpasninger til livet i vand. Vi kan komme ind på begreber som fødekæder, forureningskilder og vandets kredsløb.

Med udgangspunkt i et tværfagligt forløb går vi på jagt efter trolde og spor efter dem. Gamle trolde kan gå i ét med træer og sten, men indimellem kan man stadig ane deres ansigtstræk.

Eleverne træner deres naturfaglige observations- og undersøgelseskompetence, når de skal finde forskellige typer blomsterplanter, gruppere dem og arbejde med planternes opbygning og tilpasning.

Eleverne indsamler enkle og genkendelige urter og tilbereder dem til simple smagsprøver – måske smør, ost, te eller omelet.

Fang, observér og mærk søens små, forunderlige væsener og lær deres liv at kende.

Få besøg af naturvejlederen, som medbringer naturens urter eller frugter. Eller tag med naturvejlederen med på en tur, hvor vi kigger på, hvad der kan spises (og hvad man skal holde sig fra).

Vi går i skoven og finder tegn på, at foråret er på vej. Foråret kommer i form at lyde, spirer, blade, blomster og dyr. Vi får brug for alle sanser.

Gennem fortælling, små øvelser og lege lærer vi pindsvinet at kende. Børnene får lov at røre et udstoppet pindsvin, og vi relaterer dyrets sanser til børnenes egne sanser.

Kom helt tæt på bænkebideren – dyret, vi altid kan finde. Vidste du for eksempel, at det er et krebsdyr beslægtet med rejer? Eller at det har gæller?

Vi laver enkle undersøgelser af vindretning og temperatur og beskriver vejret. Måske løber vi om kap med vinden. Endelig tester vi, om uldsokker eller bomuldssokker er bedst i den kolde vinter.

Vi undersøger naturvejlederens fangst af krabber, småfisk, rejer og hvad der ligger på stranden.

Tag Smukke Sally med på tur i naturen. Sally kommer direkte fra storbyen og forstår slet ikke, hvordan man skal opføre sig. Hun smider affald, skærer i træerne og er bange for alt.

Vi danser regnormene op af jorden og undersøger dem nærmere. Hvordan bevæger de sig? Hvordan føles en orm? Kan vi se og høre deres små børster?

Vi går på jagt efter spor fra dyr. Det kan være dyreboliger, fjer, ædespor og meget andet. Måske finder vi også levende dyr. Kan fint kombineres med forløb om stenalderbørnene Ask og Liv.

Forløbet giver eleverne viden om, hvad tang er og hvilken rolle den spiller i havet. Forløbet introducerer dem til almindelige danske arter af tang.

Vi går i skoven og kigger efter tegn fra nisser, ellefolk og andre sære væsener. Vi kan efter ønske enten holde os i fantasiens og det overnaturliges verden (f.eks.

En naturvidenskabelig undersøgelse af et områdes biodiversitet kan inkludere observationer/optællinger af planter og dyr, temperaturmålinger og estimater af lysforhold. Evt.

Med udgangspunkt i historien om Ronja Røverdatter oplever vi på egen krop, hvordan man klarer sig i naturen og bruger naturens materialer.

Med udgangspunkt i en eller flere dissektioner af dyr får eleverne kendskab til principperne i evolution og arters tilpasninger.

Forløbet kan indeholde et bredt fokus på vinterens kendetegn og årsager, praktiske målinger af vejr og temperatur, arbejde med dyrenes forskellige vinterstrategier, sporjagt i naturen og lege, der

Kan man forske, når man er tre år gammel?!? Sagtens!

Kan du løbe lige så hurtigt som en løbebille? Eller slæbe som en snegl? Er du stærk som myren eller flad som en bænkebider? Kan du løbe baglæns og forlæns lige hurtigt – som skolopenderen?

Haven i havet er et nationalt naturfagsforløb til udskolingsklasser, og det beskæftiger sig med regenerativ fødevareproduktion i havet.