Grundskole
Gratis
Billede

Beskrivelse

Med udgangspunkt i skolens fuglesamling arbejder vi med de almindelige fugle. Der kan være fokus på at lave foderkugler, kende udvalgte arter, arbejde med klassifikation, kigge på tilpasninger til levevis og blive klogere på fødekæder. De lidt ældre elever får til opgave at sortere og klassificere og argumentere for deres valg.
Forløbet kan suppleres af en tur i naturen, hvor vi lytter til fuglestemmer, observerer fugle og/eller leger lege, der illustrerer udvalgte fugles tilpasninger. Det er også en mulighed at overvære en dissektion af en fugl.

Forberedelse

Det er oplagt at arbejde med fugle i et længere forløb og evt. fokusere på udvalgte arter – I kan vælge arter, I ser på skolens areal, hjemme i haven eller de fugle, der indgår i ”99 arter”. Se mere på 99 arter.

Få hjælp til artsbestemmelse

Lær 10 danske fugle at kende - gratis undervisningsmateriale til indskoling fra DR

Inddrag f.eks. elementer fra billedkunst og lad eleverne observere og tegne bestemte træk ved fuglene (f.eks. forskellige typer næb eller fødder). Lad jer evt. inspirere af en af Danmarks store fuglemalere, Johannes Larsen.

Efterbehandling

I kan træne faglig skrivning ved at lave en lille fuglebog, der formidler jeres viden om en bestemt art eller om fugles generelle tilpasninger.



 

Formål

Lære kendetræk ved fugle, kende udvalgte fuglearter. Naturvidenskabelige kompetencer, der kommer i spil er sortering/klassifikation, observation, kommunikation.

Praktisk information

Forløbstype
Forløb med formidler
Målgruppe
0. klasse
1. klasse
2. klasse
3. klasse
Børn og unge med særlige behov
Fag
Billedkunst
Dansk
Natur/teknologi
Pris
Gratis
Periode
Hele året
Emneområde
Bæredygtighed, klima og verdensmål
Natur, friluftsliv og udeskole
Naturvidenskab
Tværfaglige tilbud