Dyredissektioner
Beskrivelse
Gennem en dissektion får elever kendskab til et dyrs tilpasninger og levevis og kan sammenligne med menneskets anatomi. Der vil typisk være mulighed for at dissekere ørred og fasan, men andre dyr kan dissekeres ved forespørgsel. Kan I f.eks. selv skaffe muldvarpe eller smågrise, ligner deres indre anatomi menneskets på mange punkter.
Dissektioner kan gennemgøres som en demodissektion – eller eleverne kan i mindre grupper selv dissekere under vejledning.
Forberedelse
Måske har I arbejdet med menneskets anatomi, så eleverne kender de primære organers udseende og funktion. I kan også have arbejdet med en bestemt dyregruppe (fugle, fisk, pattedyr) og denne gruppes anatomi og tilpasninger.
Efterbehandling
Det er oplagt, at eleverne udarbejder forskellige typer modeller til illustration af anatomi/kredsløb/tilpasninger hos en bestemt dyregruppe – eller laver sammenligninger mellem dyregrupper.
Hvis I selv har skaffet friske fisk (ofte fra dambrug), kan vi tilberede fiskene bagefter på bål, rygeovn eller i skolekøkkenet.
Formål
Forløbet styrker den naturfaglige undersøgelses- og modelleringskompetence, især ift. færdigheds-/vidensmål om mennesket.
Praktisk information
Se flere detaljer
Der kan være mindre udgifter til anskaffelse af dyr.
Se flere detaljer
Varigheden afhænger af, hvilke dyr der dissekeres, og hvor meget eleverne selv skal dissekere.