Svampe
Beskrivelse
Vi tager på en fælles svampetur og kigger sammen på svampe. Sammen lærer vi enkle svampegrupper at kende og grupperer de svampe, vi finder. Vi spiser ingen af svampene, men undersøger deres mangfoldighed og taler om spiselige og giftige svampe.
Eleverne lærer, hvordan en storsvamp er bygget op, hvad den lever af, hvilken rolle den spiller i økosystemet og hvad vi bruger svampe til. Måske undersøger vi svampene nærmere med elektriske luppe og skærme.
Forløbet kræver adgang til et område med forskellige svampe, f.eks. skov med både løv- og nåletræer.
Forberedelse
Arbejde med svampes opbygning og lære fagord som stok, hat, lameller, rør, porer, hyfer, mycelium og arbejde med nedbrydning og svampenes rolle heri.
Efterbehandling
Arbejde med nedbrydning og svampenes rolle heri.
Arbejde med hvordan vi bruger svampe i vores hverdag.
- Bage et brød med og uden gær eller lave gærballoner
- Se på skimmeloste i stereolup. Eller se film af, hvordan de produceres
- Kigge på vaskemidler og tandpasta, evt. lede efter enzymer produceret af svampe i indholdsoversigten.
Find inspiration i hæftet Kanon Natur og den tilhørende undervisningsvejledning.
Dyrk jeres egne svampe og lav efterfølgende mad med svampene.
Bliv klogere på dyrkning og find gode links til mere viden, aktivitet og podcasts med svampe hos https://groenskole.dk/inspiration-materialer/svampefarm-dyrk-jeres-egne-svampe-klassen
Formål
Fagligt kendskab til svampe som artsgruppe, kendskab til svampes rolle i økosystemer og menneskets udnyttelse af svampe, styrke undersøgelseskompetencen
Praktisk information
Se flere detaljer
Der er størst chance for at finde mange svampe i august-oktober.
Se flere detaljer
Forløbet tilpasses den enkelte klasses ønsker og behov.