For udbydere

Vi vil gerne have så mange udbydere som muligt, så læs vores retningslinjer og kriterier, og se om det er noget for jer!

Retningslinjer og kriterier for at kunne blive udbyder ved Ud og lær

Som udbyder skal I have udviklet og kan udbyde læringsforløb eller aktiviteter, til en eller flere af vores målgrupper: Dagtilbud, grundskole, ungdomsuddannelse eller pædagoger og undervisere.

Tilbuddene skal understøtte arbejdet med læreplaner og læringsmål, med udgangspunkt i de kompetencer - og fysiske rammer - der er særegne for jeres institution. Der lægges vægt på at I kan tilbyde læringsforløb eller aktiviteter, som målgrupperne ikke vil kunne sætte i spil i deres daglige arbejde uden jer.

Er I i tvivl er I altid velkomne til at kontakte os og deltage i sparring om det faglige eller praktiske, i forbindelse med jeres forløb.

Kriterier for forløb

Formålsbeskrivelse: Lav en beskrivelse af forløbets indhold og output. Ud og lær er altid behjælpelige med at udvikle og udforme disse hvis I har behov for det.

Lokalitet: Læringsforløbet skal foregå i Vejle Kommune. I behøver dog ikke have adresse i Vejle Kommune. Skulle I ønske en anden lokalitet uden for kommunens grænser, er I velkomne til at kontakte os.

Pris: Forløbet behøver ikke at være gratis, men det foretrækkes at I sætter et passende - og forholdsvist billigt prisbeløb - hvor alle kan være med.

Yderligere information
Har I allerede et forløb klar eller har I spørgsmål, så tøv ikke med at kontakte os på udoglaer@vejle.dk.