Sære snegle
Beskrivelse
Vi går på opdagelse efter snegle, og når vi har fundet en masse, laver vi små aktiviteter med sneglene. Vi ser på snegle med lup, laver væddeløb og kreerer små kunstværker med inspiration fra sneglenes spiralsnoede huse.
Forløbet er primært tilrettelagt som stationsundervisning, hvor en voksen har 2-5 børn med rundt på aktiviteterne.
Forberedelse
Det kan være en god ide at have sunget Mariehønen Evigglad og evt. set på billeder af snegle, både med og uden sneglehus.
Formål
Forløbet giver inspiration til at fordybe sig i et af de dyr, børnene ofte finder. Gennem forløbet får det pædagogiske personale mulighed for at lave små, nemme aktiviteter sammen med børnene - aktiviteter, de kan gentage eller udbygge på egen hånd.
Praktisk information
Se flere detaljer
Forløbet kan foregå i institutionen eller i et nærliggende naturområde.
Se flere detaljer
Forløbet er allerbedst i sensommeren (august-oktober), men kan også afvikles i april-juni.