Grundskole
Gratis

Koglematematik

Billede

Beskrivelse

I dette forløb vil vi undersøge nåletræernes kogler. Vi indsamler og sorterer kogler efter forskellige kriterier, finder mønstre i dem og er måske heldige at finde kogler, der er bearbejdet af mus eller egern. Så arbejder vi med matematiske begreber – de ældre elever måler koglelængder og danner linjer, kvadrater og spiraler med koglerne. De yngre arbejder med relationspar som flest/færrest og kort/lang, og de anvender ikke-standardiserede mål.
De ældre kan også bestemme antal træer på et givent areal ved estimering.

Undervejs vil eleverne lære nogle træarter at kende, og måske vil vi også berøre træernes frø og frugter generelt.

Forberedelse

Brug af lineal (eller hænder/fødder for de yngste) som måleredskab er godt.
I N/T er det oplagt at arbejde med frøspredning og evt. træarter.

Efterbehandling

Det er oplagt at tage udvalgte (rene!) kogler med hjem og arbejde videre med dem. Læg hver kogle i en pølsebakke og noter vægten. Lad koglerne stå 3-7 dage, så de åbner sig, og frøene drysser ud. Vej bakke+kogle igen – hvad mon der er sket? Tæl frø for hver kogle og beregn evt. gennemsnit – eller tal om begreber som flest og færrest. Mål evt. frøene og iagttag de små vinger, som frøet svæver væk fra modertræet med.



 

Formål

Matematiske begreber anvendes i praksis, og eleverne øver sig i at sortere, måle, se/danne mønstre, danne geometriske former og evt. estimere.

 

Praktisk information

Sted
Ikke angivet
Skjul detaljer

Forløbet skal naturligvis foregå på et sted med nåleskov og gerne med forskellige arter af nåletræer. Naturvejleder kan være behjælpelig med at finde et egnet sted.

Forløbstype
Forløb med formidler
Målgruppe
0. klasse
1. klasse
2. klasse
3. klasse
Børn og unge med særlige behov
Fag
Matematik
Natur/teknologi
Pris
Gratis
Periode
Hele året
Varighed
2 timer
Skjul detaljer

Varighed afhænger af valgte aktiviteter.

Emneområde
Natur, friluftsliv og udeskole
Naturvidenskab
Tværfaglige tilbud
Verdensmål
SDG
SDG