Søen/vandløbet som økosystem
Beskrivelse
Vi indsamler data om biotiske og abiotiske faktorer og bruger dem til at vurdere åens biologiske tilstand og årsagerne hertil. Der kan sammenlignes med data fra en sø eller lægges vægt på fysisk-kemiske/geografiske forhold. Forløbet kan også indeholde et fokus på dyrenes tilpasninger og forskelle og ligheder mellem dyr i rindende og stillestående vand. Det er naturligvis også oplagt at arbejde med vandkredsløb og forureningskilder.
Forberedelse
Det vil være godt, hvis eleverne på forhånd har lidt kendskab til overordnede dyregrupper i rindende vand, f.eks. vårfluer, ferskvandstanglopper, døgnfluer og slørvinger.
Eleverne kan også have arbejdet med vandkredsløb og ferskvandsbiotoper.
Efterbehandling
Det vil være oplagt at arbejde med, hvordan man øger økosystemets økologiske tilstand – hvilke virkemidler iværksætter kommunen for eksempel i vandløb? Hvordan laver man vandløbsrestaurering, og hvilke indikatorer holder man øje med i nyrestaurerede vandløb?
Formål
Kendskab til økosystemer i ferskvand, kompetencer i at gennemføre naturfaglige undersøgelser og indsamle data.
Praktisk information
Se flere detaljer
Bedst marts-oktober.
Se flere detaljer
Varighed afhænger af valgte aktiviteter, idet forløbet skræddersys den enkelte klasses behov.
Simpel bestemmelsesnøgle til typiske dyregrupper i sø og vandløb. Udgivet af Statens Naturhistoriske Museum.
Artikel "Dyrene i drikkevandet" fra Weekendavisen 2019.