Gratis

Peter Pindsvin

Beskrivelse

Gennem fortælling, små øvelser og lege lærer vi pindsvinet at kende. Børnene får lov at røre et udstoppet pindsvin, og vi relaterer dyrets sanser til børnenes egne sanser. Sammen undrer vi os – hvad mon den spiser? Hvor bor den? Hvor er pindsvin henne om vinteren? Børnene introduceres til begreber som hi og puls.

Herefter leger vi, at vi selv er små pindsvin, der skal klare os gennem et helt år – det er spændende om, vi kan bygge en god rede og sove gennem hele vinteren. Og om vi så kan finde masser af lækre regnorme og få nogle små pindsvineunger – eller om vi bliver taget af musvågen!

Forløbet er velegnet til at lave i skoven, men kan også laves på legepladsen, blot der er adgang til pinde eller større mængder tørt græs til redebyggeriet.

Forløbet lægger op til, at man bygger og løber, men de mindste kan godt være med til en del af aktiviteterne.

Formål

At lære og opleve gennem sanser, bevægelse og historiefortælling. At udvikle empati for andre levende væsener. Viden om pindsvinet.