Gratis

Undersøg søen

Beskrivelse

I en nærliggende sø undersøger vi dyrenes habitat, levevis og tilpasninger til livet i vand. Vi kan komme ind på begreber som fødekæder, forureningskilder og vandets kredsløb. Der kan laves sammenligninger mellem stillestående og strømmende vand. Eleverne får data med hjem, som de kan arbejde videre med på klassen.

Forberedelse

I kan f.eks. have arbejdet med søen som økosystem, vandets kredsløb, årsager til at et økosystem er ude af balance samt rent drikkevand. Det er oplagt som led i at arbejde med verdensmål.

Efterbehandling

I kan lave statistiske beregninger på jeres fund samt beregne gennemsnit mm. Hvis I har arbejdet i både sø og å kan I arbejde med forskelle på stillestående og strømmende vand og konsekvenserne for dyrelivet. I kan også arbejde i dybden med udvalgte dyr og deres tilpasninger til livet i vand. Livscykler, fødekæder samt fuldstændig og ufuldstændig forvandling kan indgå.

Se f.eks. en film om guldsmedens forvandling – den varer knapt 2 minutter og ligger på Youtube, så du må ikke være logget ind på din google-konto: https://www.youtube.com/watch?v=4gL1q8ugjuY .

I kan også fokusere på begrebet fødekæder – måske lege en fødekædestratego.

Formål

Styrke de naturfaglige kompetencer, opnå kendskab til almindelige, danske dyr og de ferske vandes økosystemer.

Undervisningsmateriale

Simpel bestemmelsesnøgle til dyrene i ferskvand fra Statens Naturhistoriske Museum