Teaterforestillingen PRES
Beskrivelse
En højaktuel forestilling om Oxy, SoMe, Fomo og andre pissefarlige forkortelser.
Der er pres på unge i dag. Sociale medier, uddannelse, venner, forældre, selvbillede og samfundets præstationskrav presser på i en ofte overfyldt hverdag. Samtidig er tiden fyldt med politiske intentioner, distraktioner og nye quick fixes som løsninger til de problemer, man som ung kan støde sig på.
PRES er en track-forestilling – en række højspændte, selvstændige teaterfortællinger – små øjeblikke, hvor meget er på spil. Som et swipe på en dating-app eller et hurtigt scroll på TikTok eller Youtube vil PRES kaste publikum rundt i indre og ydre dramaer. Gennem misbrug, svære relationer og præstationsangst over forholdet til venner, kærester, forældre og lærere. Forestillingen tager publikum med på en rutsjebanetur igennem ungdomslivets pressede situationer - både de kæmpe opture og de stejle dyk.
PRES er ikke en løftet pegefinger men et springbræt til samtale om ungdomslivet anno 2025 – for unge og deres voksne.
Aktiviteter
Eleverne inviteres med på en rejse, hvor dilemmaer fra elevernes hverdag, teaterforestillingen PRES og elevernes egne kreative udtryk indgår i en dynamisk dialog.
Overordnede læringsmål:
• At elevens møde med det professionelle værk og dennes evne til at gå ind i værkets udtryk kvalificeres
• At elevens dialog med et værk omkring egne livsdilemmaer kvalificeres via indlevelse, oplevelse og sansning • At eleven opnår evne til at reflektere og udtrykke sig gennem produktion af kreative produkter på baggrund af et værk
Der er udviklet undervisningsmateriale til forestillingen, som også kan opgives til eksamen.
Forberedelse
AKTIVITETER I KLASSEN
Hent undervisningsmaterialet her: PRES-katalog-2025.pdf
Vi anbefaler at lægge aktiviteterne så tæt på teaterstykket som muligt, så eleverne får en samlet oplevelse. Du kan naturligvis plukke i idéerne – efter temperament, tid og elevgruppe.
Forklar om processen: At eleverne før teaterstykket skal lave nogle øvelser, som ’stemmer sjælen’ til at se teater og arbejde med at udtrykke sig. Og at de efter teaterstykket skal skabe mindre egenproduktioner med afsæt i teateroplevelsen.
Efterbehandling
I undervisningsmaterialet er der ex. på aktiviteter, der bygger bro fra elevernes teateroplevelse til en personlige produktion, som eleverne skaber i grupper og deler med hinanden.
Det er en god ide at lægge forløbet så tæt på teateroplevelsen som muligt, så elevernes følelsesmæssige reaktion stadig er nærværende. Vi anbefaler, at I afsætter 1 – 2 lektioner. Du kan plukke de øvelser ud, der giver mening for dig og din klasse
Formål
OPGANG2 TURNETEATER vil gerne invitere dine elever med på en rejse, hvor dilemmaer fra elevernes hverdag, vores teaterforestillinger og elevernes egne kreative udtryk indgår i en dynamisk dialog.
Målet er, at vores fælles rejse skaber refleksion og debat, som afspejler elevernes livsdilemmaer og livsdrømme.
Praktisk information
Se flere detaljer
Forestillingen er fra 11.00 til 11.55.
Se flere detaljer
Forestillingen er fra 11.00 til 11.55.
Tilmelding
Send en besked til Charlotte Agerby Schultz, som står for koordineringen.