Grundskole
Gratis

Design og salg af t-shirt

Billede

Beskrivelse

Kan du designe en t-shirt? Og kan du sælge den? På denne læringsdag skal du lære at designe en t-shirt. Når du har lavet dit design, så bliver det trykt på en t-shirt og måske til salg i en rigtig butik. Du lærer også om målgrupper og prissætning, og hvordan du kan markedsføre og sælge din t-shirt.

Aktiviteter

I dette forløb kommer I til at arbejde med design og handel. I skal lære:

  • Hvordan man laver et godt design.
  • Om betydningen af viden om målgrupper.
  • Hvordan man laver gode reklamer og skaber hype omkring et produkt.
  • Hvordan man prissætter en vare og får den solgt.
  • Om arbejdsopgaver inden for butik og handel.

Se mere her: Design og salg af t-shirt

Forberedelse

Faglige føraktiviteter (valgfrit)

Det er ikke et krav at have arbejdet med nedenstående punkter i fagene inden besøget på erhvervsskolen. Det er ment som forslag til, hvordan jeres elever kan få størst muligt udbytte ud af læringsdagen og hvordan I kan få læringsdagen passet ind i den daglige undervisning.  

Håndværk og design

  • Det kan være en god idé at have snakket om designsprocessen inden besøget på erhvervsskolen.
  • Det kan være en god idé at have arbejdet med viden omkring idéudvikling, idéafprøvning, produktrealisering og evaluering, da det ikke er muligt at nå på 1 dag på erhvervsskolen. 

Matematik

  • Det kan være en god idé at have arbejdet med priser og prissætning inden besøget på erhvervsskolen. 
  • Man kan fx have arbejdet med procentregning, beregne avance og lære om moms.

Dansk

  • Man kan med fordel have arbejdet med reklamer i undervisningen inden besøget. 

Karrierelæring – føraktiviteter (valgfrit)

Før besøget:

Snak med eleverne om følgende: 

  • Hvilke tøj butikker kender I (fysiske butikker og webshops)? 
  • Hvad køber I? 
  • Hvad er en god butik? 
  • Hvem arbejder i butikken? 
  • Er der en flot butik i jeres by?

Efterbehandling

Faglige efteraktiviteter (valgfrit)

Håndværk og design

  • Hvad lærte vi om design på erhvervsskolen? Kan vi bruge den viden i andre projekter? Fx skoleprojekter, der skal fremvises for forældre og søskende. 
  • Hvad lærte vi om betydning af design i forhold til målgrupper og prissætning?

Matematik

  • Anvende handelsregning i andre sammenhænge. Fx i arbejdet med privatøkonomi, eller små projekter hvor eleverne skal drive en lille bod/loppemarked på skolen. 
  • Lave beregninger på t-shirt salg. Hvor mange kan vi sælge, hvad kommer vi til at tjene og hvad med udgifter til fragt, hvis man skal sende t-shirts til kunder?

Dansk

  • Hvad har vi lært om målgrupper og markedsføring på erhvervsskolen. Hvordan kan vi bruge det i vores arbejde med reklamer?

Karrierelæring – efteraktiviteter (valgfrit)

Efter besøget:

Snak med eleverne om:

  • Hvilke arbejdsopgaver er der i butikken? (designe, markedsføre, sælge, kundeservice)
  • Hvad skal man være god til for at arbejde i en butik? 
  • Hvordan skal man opføre sig som sælger/kunde i butikken? 

Formål

Formål

  • At lære om arbejdet inden for butik og handel på en konkret og kreativ måde.
  • At vise eleverne, at der findes spændende jobs i butik- og handelsbranchen, hvis man kan lide at være kreativ og arbejde med mennesker.

Mål

  • At arbejde med designprocessen.
  • At designe motiv til sin egen t-shirt.
  • At lære hordan man beregner priser på varer. 
  • At lære om målgrupper og hvordan man markedsfører og sælger varer til dem. 

Praktisk information

Sted
Campus Vejle (EUD og EUX Business)
Boulevarden 48
7100 Vejle
Skjul detaljer

Campus Vejle (EUD og EUX Business)

Boulevarden 48

7100 Vejle

Forløbstype
Forløb med formidler
Målgruppe
6. klasse
7. klasse
Fag
Dansk
Håndværk og design
Matematik
Pris
Gratis
Antal
80
Periode
Hele året
Skjul detaljer

Der skal være en lærer med pr. deltagende klasse

Varighed
Skjul detaljer

Forløbet varer i tidsrummet kl. 8.45 til 14. 

Emneområde
Tværfaglige tilbud
Uddannelse og job
Faciliteter
Mulighed for at spise medbragt mad
Mulighed for toiletbesøg
Handicapvenlige forhold
Skjul detaljer

Mulighed for at købe mad i kantinen. 

Design og salg af t-shirt

Tilmelding

Gratis

Tilmelding ved Campus Vejle

Tlf.: 72162701