Bundskraberen
Beskrivelse
I undervisningsforløbet "Bundskraberen" starter klassen med Økolariets underviser, hvor der holdes en ca. 30 min. introduktion om emnet bæredygtighed. Klassen klædes ligeledes på til at gå på opdagelse i Økolariets udstillinger og løse opgaverne i det tilhørende undervisningsmateriale Bundskraberen. Undervisningsmaterialet indeholder i alt 18 spørgsmål, der alle berører emnet bæredygtighed. Svarene på spørgsmålene skal skrabes på en skrabeplade, hvor eleverne med det samme kan se, om svaret er korrekt.
Spørgsmålene besvares med viden, der kan hentes i udstillingerne.
Efter turen rundt i udstillingerne afsluttes der med en fælles plenumdiskussion med udgangspunkt i udvalgte spørgsmål fra Bundskraberen.
Forløbet er gratis for institutioner og skolegrupper fra Vejle Kommune.
Aktiviteter
Forløbet består af:
- Intro v. Økolariets underviser
- Spisepause
- Opgavesæt i udstilling
- Opsamling
Forberedelse
Vi forventer...
Økolariet forventer, at lærere og undervisere, der ledsager en klasse/gruppe, deltager aktivt under opholdet og tager ansvaret for klassens/gruppens færdsel og adfærd under besøget.
Efterbehandling
Undervisningsforløbet kan ligge alene, men vi anbefaler, at det bruges som en del af et længere forløb på skolen om miljø og bæredygtighed.
Formål
Efter besøget har eleverne viden om…
- De grundlæggende principper for bæredygtighed
- Nogle af de vigtigste miljømæssige udfordringer, såsom klimaforandringer, forurening og tab af biodiversitet
- Praktiske løsninger, som de selv og deres skole kan implementere for at fremme bæredygtighed, f.eks. genbrug, energibesparelse og affaldssortering
Praktisk information
Se flere detaljer
Gratis for institutioner og skolegrupper fra Vejle Kommune
Dette undervisningsforløb kan gennemføres for op til 3 klasser (dvs. max. 90 elever) ad gangen. Booking af tre forløb sker ved henvendelse til salra@vejle.dk el. tlf. 76812054.