Gratis

Helt tæt på bænkebideren

Beskrivelse

Kom helt tæt på bænkebideren – dyret, vi altid kan finde. Vidste du for eksempel, at det er et krebsdyr beslægtet med rejer? Eller at det har gæller? Eller at der findes cirka 30 arter i Danmark?

Gennem simple undersøgelser, sanseoplevelser og lege bliver vi fortrolige med de små grå. Børnene finder selv bænkebidere og får lov til at se, røre og undersøge dem - måske endda se bænkebiderne i stor forstørrelse.

Med de mindste børn kan vi have fokus på det taktile og den sproglige dimension. Med de største børn kan vi også lave små, naturvidenskabelige forsøg, hvor vi undersøger bænkebidernes foretrukne miljø.

 

Formål

Kendskab til bænkebideren og håndtering af levende dyr. Sproglig udvikling og sanseoplevelser.