Demokratifitness // Demokratisk deltagelse
Beskrivelse
Hvordan fungerer demokrati i praksis? Med Demokratifitness får eleverne et aktivt og anderledes forløb, hvor de gennem konkrete øvelser arbejder med at lytte, tage ordet og indgå i et demokrati og fællesskab.
Forløbet faciliteres af en instruktør fra biblioteket og er bygget op som en fysisk og deltagerbaseret træning. Eleverne er i bevægelse og bliver løbende sat i situationer, der kræver samarbejde, dialog og stillingtagen.
Undervejs træner eleverne blandt andet:
• at lytte aktivt og forstå andres perspektiver
• at være uenige og stadig blive i samtalen
• at formulere og stå ved egne holdninger
• at finde løsninger sammen med andre
Øvelserne er konkrete, involverende og kræver, at alle deltager. Forløbet giver eleverne erfaring med, hvad det vil sige at deltage aktivt i et demokrati og i fællesskaber – også når man er uenig.
Forløbet kan tilrettelægges fra én time og op og kan udvides med en workshop, hvor eleverne arbejder videre med egne idéer til demokratiske handlinger.
Aktiviteter
Forløbet består af:
• Introduktion til demokratifitness og øvelserne
• Fysiske og deltagerbaserede træningsøvelser
• Fælles refleksioner og opsamling
Forberedelse
Forløbet kan afholdes på en af bibliotekets filialer. Men hvis forløbet afholdes på uddannelsesstedet, skal der stilles et passende lokale til rådighed med plads til bevægelse samt kegler og reb til opmærkning af banen.
Booking skal ske minimum to uger før.
Formål
Efter forløbet har eleverne erfaring med:
• at deltage aktivt i dialog og samarbejde
• at håndtere uenighed i fællesskaber
• at tage ordet og bidrage med egne perspektiver
• at arbejde med fælles løsninger
Praktisk information
Se flere detaljer
Fra 1 time og op.
Tilmelding
Senest 14 dage før til Anders Østergaard Andersen, Vejle Bibliotekerne.

