Grundskole
Billede

Beskrivelse

Undervisningsforløbet ”Vores vand” handler om Danmarks grundvand. Eleverne får en indføring i vandets naturlige kredsløb, herunder dannelse af grundvandet. Desuden gives et overblik over, hvad der sker, når vandet pumpes op, føres gennem vandværket og videre ud til forbrugeren, forvandles til spildevand og til sidst renses på renseanlægget og sendes tilbage til det naturlige vandkredsløb. Forurening af grundvandet er også et fokuspunkt.

I Økolariets vandlaboratorium laver eleverne efterligninger af den helt naturlige rensning, der sker ved nedsivning gennem jord, sand og grus, mens de øvrige aktiviteter foregår i udstillingerne.

I Økolariets udstillinger finder eleverne viden om vandkredsløb, forurening af grundvandet, vandrensning og vandmiljø.

Forløbet er gratis for institutioner og skolegrupper fra Vejle Kommune.

Aktiviteter

Forløbet består af: 

  • Intro v. Økolariets underviser
  • Praktiske forsøg
  • Spisepause
  • Opgavesæt i udstilling
  • Opsamling

Forberedelse

Vi forventer...
Økolariet forventer, at lærere og undervisere, der ledsager en klasse/gruppe, deltager aktivt under opholdet og tager ansvaret for klassens/gruppens færdsel og adfærd under besøget.

Efterbehandling

Undervisningsforløbet i Økolariet kan stå alene, men vi anbefaler, at det tænkes ind i et længerevarende emneforløb om vandkredsløb, drikkevand, spildevand og miljø.

Formål

Efter besøget har eleverne viden om…

  • Vandets kredsløb og forstå de forskellige processer, der indgår
  • Hvordan nedsivning gennem jord, sand og grus bidrager til naturlig vandrensning
  • Jordens naturlige renseprocesser og sammenligne dem med de processer der foregår i et moderne renseanlæg
  • Hvordan menneskers forbrug af vand kan have betydning for fremtidens vandforsyning

Praktisk information

Udbyder
Forløbstype
Forløb med formidler
Målgruppe
4. klasse
5. klasse
6. klasse
Fag
Biologi
Fysik/kemi
Geografi
Natur/teknologi
Pris
500 kr.
Antal
30
Periode
Hele året
Skjul detaljer

Gratis for institutioner og skolegrupper fra Vejle Kommune

Dette forløb kan gennemføres med én klasse ad gangen (max. 30 elever).

Varighed
3 timer
Emneområde
Bæredygtighed, klima og verdensmål
Natur, friluftsliv og udeskole
Naturvidenskab

Tilmelding

500 kr.

Gratis for institutioner og skolegrupper fra Vejle Kommune