Grundskole

Stikker og spion

Billede

Beskrivelse

Dette er en fortælling om danske Grethe Bartram, som var stikker og spion for nazisterne under 2. verdenskrig.

Kulturskolen tilbyder et undervisningsforløb med afsæt i historiefaget og med masser af drama. Eleverne skal bruge både krop, stemme og fantasi, når vi dykker ned i historien og forholder os nysgerrigt til Grethe Bartrams liv som stikker og spion for nazisterne.

Aktiviteter

Historien fortæller os om den danske modstandsbevægelse under 2. verdenskrig, men ikke så meget om danskere, der var stikkere og spioner for nazisterne. En spion gør nemlig alt for ikke at blive opdaget. En af de spioner fra 2. verdenskrig, som blev opdaget i slutningen af krigen, var Grete Bartram. Hun var fra  Aarhus og var sammen med sin familie og sine venner med i modstandsbevægelsen. Men hun var stikker, så i virkeligheden angav hun sine nærmeste til nazisterne for penge. Senere blev hun ansat som spion for Gestapo. Grete blev arresteret i slutningen af krigen og derfor er hun nok den mest kendte danske spion,  men der er meget, vi kun kan forestille os:

  • Hvad sagde hun til sin familie og sine venner for at de ikke skulle fatte mistanke?
  • Hvordan kunne hun få sig selv til at angive sine nærmeste?
  • Hvad sagde hun, som overbeviste Gestapo om, at hun som dansker var villig til at være loyal overfor Tyskland?

Forberedelse

Det giver god mening, at eleverne har arbejdet med Danmark under 2. Verdenskrig, så de har en forforståelse for den historiske tid.



 

Formål

Eleverne får kendskab til en del af dansk historie fra 2. Verdenskrig

Eleverne skal forholde sig nysgerrigt til et liv som stikker og spion for Nazisterne.

Eleverne skal bruge krop, stemme , følelser og fantasi, når de skal spille drama.

Eleverne får en fælles oplevelse af at skabe et dramastykke sammen.

Praktisk information

Sted
Ikke angivet
Skjul detaljer

På egen skole.

Forløbstype
Forløb med formidler
Målgruppe
4. klasse
5. klasse
6. klasse
Fag
Dansk
Drama
Historie
Pris
Antal
28
Periode
Hele året
Emneområde
Film, musik, teater og dans
Kulturhistorie og tro
Tværfaglige tilbud