Middelalderbyen Vejle
Beskrivelse
Der findes mange fascinerende historier, oplevelser og hemmeligheder gemt i Vejles tidligere middelalderkerne. Eleverne kommer med vores museumsinspektør på en tur rundt i byen og oplever: Hvad var en by i middelalderen? Hvordan så byen ud dengang? Hvordan levede folk i middelalderen?
I dette udendørs undervisningsforløb guider en museumsinspektør eleverne gennem Vejles gamle bykerne, hvor de gennem fortællinger og historiske nedslag får et levende indblik i byens udvikling. Turen begynder enten ved Nørretorv, Borgvold eller Munkenes Teglovn på Søndermarken.
Turen indledes med fortællinger om, hvorfor Vejle ligger, hvor den gør. Derefter går vi rundt i byens gader, hvor vi bl.a. kommer forbi Sct. Nikolai Kirke på Kirketorvet, og eleverne hører om det gamle kloster på Rådhustorvet. Fortællingerne fokuserer på, hvordan byen havde et godt opland som grundlag for handel og håndværk.
Vejle voksede i løbet af middelalderen og oplevede sin storhedstid i 1500-tallet, hvor byen havde god indtjening på især okseeksport. Eleverne lærer om byens vækst, handel og håndværk, og hvordan Vejle blomstrede i 1500-tallet med stor indtjening på okseeksport og kontakt til omverdenen.
Et engagerende forløb, der bringer byens middelalderhistorie tæt på, og styrker elevernes forståelse for lokalhistorie og samfundsudvikling.
Pris afhænger af varighed og ønsker til indhold.
Formål
FAG OG FÆLLES MÅL
Fag: Historie og kristendomskundskab
Kompetenceområde: Kronologi og sammenhæng, kristendom
Kompetencemål:
Eleverne kan relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv.
Eleverne kan forklare, hvad kristendom er og gengive hovedtræk i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark.
Færdigheds- og vidensmål:
Eleverne kan forklare middelalderen i sammenhængen med konkrete begivenheder lokalt, regionalt, nationalt og internationalt (handel, krige, reformationen) samt forklare hvordan begivenhederne har haft betydning og effekt på hverdagslivet og byudvikling.
Eleverne kan gengive centrale begivenheder i kristendommens historie (særligt reformationen) med særlig vægt på danske forhold.
Praktisk information
Se flere detaljer
NOTE: Turen begynder enten ved Nørretorv, Borgvold eller Munkenes Teglovn på Søndermarken. Mødested aftales ved bestilling af undervisningsforløb
Tilmelding
Husk at tilmelding skal ske SENEST 14 dage i forvejen