Grundskole

'Lidt arbejde skader ikke!'

Billede

Beskrivelse

Hvilken betydning havde bomuldsspinderierne for industrialiseringen af Vejle? Hvordan var arbejdsforholdene dengang for børnene og kvinderne? Og hvad har det betydet for det danske samfund i dag, at de ansatte dengang krævede bedre rettigheder?

I skoleforløbet ‘Lidt arbejde skader ikke!’ - om børnearbejde og arbejdernes dagligdag og livsvilkår - vækkes historierne om industrialiseringen i Vejle til live gennem museets genstande, sanseoplevelser og spændende fortællinger.

Aktiviteter

Forløbet starter med en rejse i den autentiske ramme: Spinderihallerne. Her oplever eleverne rummet i fortid og nutid gennem sanselig fortælling, og får dermed et indblik i spinderitøsernes og børnearbejdernes arbejdsdag og vilkår.

Efterfølgende træder vi ind i udstillingen ‘På Arbejde’, som omhandler industrialiseringen i Vejle fra 1890-1950, med fokus på arbejderne. Her arbejder eleverne i grupper, hvor de gennem en aktiv og undersøgende tilgang til udstillingen tilegner sig viden om børnearbejde og arbejdernes dagligdag og levevilkår. Eleverne undersøger bl.a. arbejdsvilkårene blandt datidens jævnaldrende ved at afprøve arbejdsopgaver på egen krop.

Afslutningsvis laver eleverne en opgave, som visuelt binder fortid og nutid sammen. Opgaven tager udgangspunkt i fritidsbegrebet, og de livsvilkår som børn og unge fra arbejderklassen havde under industrialiseringen, når de ikke var i skole. Eleverne får dermed indsigt i, hvordan industrialiseringen og arbejdernes kamp fik betydning for hvordan fritidsbegrebet opstod, og hvorledes industrialiseringen har været med til at forme det samfund, vi kender i dag.

Formål

Fag:

Historie

Kompetenceområde:

Det lokale, regionale og globale.

Fagets formål:

“Elevernes historiske bevidsthed styrkes til at forstå, hvordan deres livsvilkår og samfund er historieskabte”.

Kompetencemål:

· Eleverne kan relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv, samt perspektivere egne og andres historiske fortællinger i tid og rum.

· Eleven kan bruge historiske spor i lokalområdet til at fortælle om fortiden. Historiske spor som også kan perspektiveres til det nationale og globale.

Færdigheds- og vidensmål:

· At eleverne har tilegnet sig viden om arbejdernes levevilkår, dagligdag og børnearbejde under Industrialiseringen, og at de kan perspektivere industrialiseringens opfattelse af børnearbejde ud i en nutidig global sammenhæng.

· At eleverne har forstået den historiske kontekst til vores nutidsopfattelse af begrebet ‘fritid’.

· At eleverne har tilegnet sig viden om historien gennem spor i lokalområdet - det autentisk rum, Spinderihallerne.

Praktisk information

Sted
Kulturmuseet
Spinderigade 11
7100 Vejle
Forløbstype
Forløb med formidler
Målgruppe
4. klasse
5. klasse
6. klasse
Fag
Historie
Samfundsfag
Pris
680 kr.
Momsfrit
Antal
30
Periode
Hele året
Varighed
90 minutter
Emneområde
Bæredygtighed, klima og verdensmål
Kulturhistorie og tro
Faciliteter
Mulighed for at spise medbragt mad
Mulighed for toiletbesøg
Handicapvenlige forhold
Skjul detaljer

Medbragte madpakker kan spises i Spinderihallerne

Tilmelding

680 kr.
Momsfrit

Husk at tilmelding skal ske SENEST 14 dage i forvejen.



 

Tlf.: 76 81 31 00