Grundskole
Gratis
Nyhed!
""

Beskrivelse

Et aktivt læseforløb, hvor eleverne udforsker deres egne læsepræferencer, anbefaler bøger til hinanden og opdager nye veje til læselyst og læseoplevelser.

I dette forløb er det eleverne, der er eksperterne. Gennem små lege, undersøgende aktiviteter og samtaler arbejder de med at finde bøger til både sig selv og hinanden – uden at de voksne på forhånd udvælger, hvad de skal læse.

Eleverne udforsker forskellige genrer, undersøger bøgers opbygning og deler deres egne læseinteresser med en makker. Undervejs afprøver de flere forskellige strategier til at finde den næste gode bog, blandt andet ved at anbefale bøger til hinanden, bruge en læselabyrint og lade tilfældighederne hjælpe dem på vej.

Formål

Forløbet styrker elevernes bevidsthed om egne læsevaner og viser, at der ikke findes én rigtig bog for alle – men at der findes bøger, som passer til forskellige interesser, behov og læsere.

Målet er, at alle elever går hjem med en bog, de ikke kendte i forvejen, og som de har lyst til at læse videre i.

Praktisk information

Sted
Vejle Bibliotekerne, Spinderiet
Spinderigade 11G
7100 Vejle
Skjul detaljer

Kan afholdes på bibliotekerne i Børkop, Egtved, Give og Jelling, på Børnebiblioteket i Bryggen eller i Engen Kulturhus & Bibliotek i Vejle (sidstnævnte fra starten af 2027).

Forløbstype
Forløb med formidler
Målgruppe
4. klasse
Fag
Dansk
Pris
Gratis
Periode
Hele året
Varighed
2 timer
Emneområde
Litteratur, medier og sprog
Faciliteter
Mulighed for toiletbesøg
Handicapvenlige forhold

Tilmelding

Gratis

Booking skal ske senest 14 dage før den ønskede dato via bibliotekets hjemmeside.