Hjertebank
Beskrivelse
OPGANG2 TURNETEATER vil gerne invitere dine elever med på en rejse, hvor dilemmaer fra elevernes hverdag, vores teaterforestillinger og elevernes egne kreative udtryk indgår i en dynamisk dialog.
Målet er, at vores fælles rejse skaber refleksion og debat, som afspejler elevernes livsdilemmaer og livsdrømme.
I forestillingen HJERTEBANK slås der ned på den romantiske kærlighed, når en usikker ung mand får det helt perfekte match på en datingapp. Det første store crush og det på en pige, han ikke har mødt… endnu. Superlike med tre store blinkende hjerter. Undervejs til deres første møde, står hans telefon af, og han er pludselige fanget i sit eget selskab, på vej til en date med drømmepigen, han ikke ved, hvem er, eller hvordan ser ud - udover alt det han har set i sine drømme. Håb, frygt og hjertebank - alt det der følger med den store kærlighed.
OBS! Det er en solo-forestilling!
Aktiviteter
Download aktivitetskatalog til "HJERTEBANK" ved at scrolle ned i bunden af denne side.
OPGANG2 har også gjort et tekststykke fra forestillingen tilgængeligt til brug i undervisnings- eller eksamensøjemed. Tekststykket kan downloades nederst på denne side.
Forberedelse
Find inspiration til aktiviteter før forestillingen i aktivitetskataloget.
Efterbehandling
Find inspiration til aktiviteter efter forestillingen i aktivitetskataloget.
Formål
Formålet med at se forestillingen er at give eleverne mulighed for at arbejde med identitet, relationer og kærlighed gennem en æstetisk oplevelse, der tager afsæt i deres egen hverdag.
Forestillingen danner grundlag for refleksion og dialog om livsdilemmaer, følelser og drømme. Temaer som forelskelse, usikkerhed, forventninger og online relationer spejler elevernes egne erfaringer. Det gør det lettere for dem at relatere og reflektere over egne følelser og valg.
Gennem efterfølgende aktiviteter kan eleverne bearbejde oplevelsen og sætte deres egne erfaringer og holdninger i spil.
Praktisk information
Se flere detaljer
Forestillingen opføres lokalt på skolen, og der er plads til 150 publikummer til hver. Der er mulighed for at få en forestilling ud den:
1. december
2. december
4. december

