Har tomater DNA?
Beskrivelse
Har tomater DNA?
Ja, selvfølgelig har de det. Vi vil på fagdagen gå i vores laboratorie og ekstrahere DNA fra tomater.
Efterfølgende vil der være mulighed for at bygge en DNA-model og være en snak om DNA’s opbygning og betydning for levende celler. Forsøget kan kobles til noget om gener og fænotyper eller kemien bag øvelsen, hvordan vi får ødelagt cellemembraner og histoner, så DNA kan fritlægges.
Formål
Fagdag på Rosborg
Fagdag på Rosborg er et projekt, hvor målet er at skabe en faglig bro mellem grundskolen og gymnasiet. Samtidig er det en oplagt mulighed for at få differentieret undervisningen, så den også tilgodeser de elever i klassen, som har godt af at få ekstra udfordringer. Tilbuddet retter sig mod udskolingen – 7. – 9. klasse. Rosborgs gymnasielærere står for undervisningen, men der skal være en lærer med pr klasse til at være pædagogisk støtte.
Fagdag på Rosborg foregår som udgangspunkt fra 9.45 til 13.30, men tidspunktet kan justeres efter behov. Man tilmelder en klasse og står selv for transport t/r, men ellers er det udgiftsfrit for skolerne. I får materialet med hjem efterfølgende, så det også vil kunne bruges fx ifm eksamen e.l
Hvis det har vækket din interesse, så tag endelig kontakt til: CJ@rosborg-gym.dk
Praktisk information
Se flere detaljer
Max 30 elever. Kontakt gerne hvis du ønsker et andet antal, så finder vi en løsning
Se flere detaljer
Typisk 8.30 til 12.00. Kontakt gerne for andre ønsker til tidspunkter.
Tilmelding
Skriv en mail til: cj@rosborg-gym.dk

