Det multikulturelle England
Beskrivelse
Chicken Tikka Masala og det multikulturelle England
Chicken tikka masala er en fantastisk kombination af indisk og britisk madkunst. På denne fagdag undersøger vi, hvordan indvandring og kulturmøder har været med til at forme det moderne England. Eleverne bliver introduceret til emnet gennem korte engelske tekster om rettens historie og opøver et ordforråd om multikulturalisme, identitet og migration (ordforrådet og tekster tilpasses niveau, så skriv gerne dette på i tilmeldingen). Derefter rykker undervisningen i skolekøkkenet, hvor eleverne tilbereder deres egen chicken tikka masala og bruger engelske køkkenudtryk og samarbejdsevner i praksis. Dagen kombinerer sprog, kulturforståelse og madlavning på en måde, hvor eleverne selv tager aktivt del i undervisningen.
Formål
Fagdag på Rosborg
Fagdag på Rosborg er et projekt, hvor målet er at skabe en faglig bro mellem grundskolen og gymnasiet. Samtidig er det en oplagt mulighed for at få differentieret undervisningen, så den også tilgodeser de elever i klassen, som har godt af at få ekstra udfordringer. Tilbuddet retter sig mod udskolingen – 7. – 9. klasse. Rosborgs gymnasielærere står for undervisningen, men der skal være en lærer med pr klasse til at være pædagogisk støtte.
Fagdag på Rosborg foregår som udgangspunkt fra 9.45 til 13.30, men tidspunktet kan justeres efter behov. Man tilmelder en klasse og står selv for transport t/r, men ellers er det udgiftsfrit for skolerne. I får materialet med hjem efterfølgende, så det også vil kunne bruges fx ifm eksamen e.l
Hvis det har vækket din interesse, så tag endelig kontakt til: CJ@rosborg-gym.dk
Praktisk information
Se flere detaljer
Max 30 elever. Kontakt på mail, hvis I ønsker et andet antal deltagere.
Se flere detaljer
Typisk placeret fra 8.30 til 12.00
Tilmelding
Skriv en mail til cj@rosborg-gym.dk

