Besøg din genbrugsplads – Børkop
Beskrivelse
Besøg din genbrugsplads – Børkop” er et tilbud til institutioner, skoler og uddannelsesgrupper fra Vejle Kommune om at komme med på en rundvisning på genbrugspladsen, Overmøllevej 121 i Børkop.
Under rundvisningen på genbrugspladsen bliver deltagerne gennem samtale og ved selvsyn gjort opmærksomme på vigtigheden af at sortere deres affald. Besøget giver deltagerne en oplevelse af, at affald er en ressource og ikke nødvendigvis et problem.
Forløbet er gratis for institutioner og skolegrupper fra Vejle Kommune.
Efterbehandling
Besøget på genbrugspladsen kan stå alene som en løsrevet oplevelse, men vi anbefaler, at det bruges som supplement til et emne om affald og genbrug. Det giver deltagerne den bedste oplevelse og forståelse!
Formål
Efter besøget har eleverne viden om…
- Betydningen af at reducere, genbruge og genanvende ressourcer
- Identificering af forskellige typer affald og deres korrekte sortering
- Processerne for affaldssortering og genanvendelse
- En øget bevidsthed om deres egen rolle i at skabe en bæredygtig fremtid
Praktisk information
Se flere detaljer
For institutioner og skolegrupper fra Vejle Kommune er forløbet gratis
Besøg på genbrugspladsen i Børkop kan køres for én gruppe á max 30 deltagere ad gangen
Forløbet kan bookes til tirsdage og torsdage
Se flere detaljer
Genbrugspas
Som institution eller skole har du mulighed for at få et Genbrugspas til genbrugspladserne i Give, Børkop og Egtved. Genbrugspasset giver adgang til at hente effekter på genbrugspladsen, som skal bruges til kreative, ikke kommercielle projekter som f.eks. undervisning eller generering af prototyper.
Læs mere og udfyld formular via dette link: https://www.vejle.dk/borger/mit-liv/affald-og-genbrug/giv-dine-genbrugsting-videre/bestil-et-genbrugspas/