AI & DIG
Beskrivelse
I foråret får Vejle Bibliotek i Farveriet besøg af en interaktiv udstilling og to undervisere fra museet ENIGMA. Grib chancen og book et skoleforløb for 7. – 10. klasse, hvor eleverne får mulighed for at diskutere, eksperimentere og forholde sig til AI som en del af deres hverdag og fremtid.
Forløbet faciliteres af museet Enigmas undervisere og dykker ned i fem perspektiver på AI:
- AI som ekspert – om datasæt og de svar AI giver os
- AI som bedrager – om falske nyheder og konsekvenser
- AI som beskytter – om overvågning og grænserne for den
- AI som hjælper – om chatbots og deres faldgruber
- AI som ven – om relationer til maskiner.
Hver gruppe får en kuffert med fem poser. I hver pose finder de opgaver, der giver dem oplevelser med AI.
Efter hver aktivitet skal eleverne tilkendegive, om de er begejstrede, bekymrede eller noget midt imellem – og diskutere deres holdninger.
AI & DIG Projektet består af et undervisningsforløb, en mobil udstilling og en række debatter om kunstig intelligens. Det er udviklet af ENIGMA - Museum for post, tele og kommunikation, Center For Undervisningsmidler (CFU) og Tankespil (udvikler læringsspil).
Projektet er støttet af TrygFonden.
Formål
Legende og undersøgende aktiviteter udvikler elevernes kritiske og kreative sans.
Praktisk information
Se flere detaljer
Forløbet kan bookes tirsdag til fredag i uge 18 og 19 samt tirsdag og onsdag i uge 20. Der er kun plads til én klasse hver dag.

