Dagtilbud

Kulturfilur på tur

Billede

Beskrivelse

Kulturfilur på tur er et 9-ugers musik- og kunstforløb i dagtilbud. En rammefortælling om Filuren fra en fjern planet danner grundlag for et dialogbaseret forløbet med et vekslende indhold af leg, musik, billedkunst og drama. Filuren besøger forskellige steder i kulturen og naturen på Jorden, hvor den sammen med børnene nysgerrigt, fantasifuldt og eksperimenterende undersøger elementer fra musikkens og kunstens verden, fx musikalfabetet, former og farver.

Forløbet har to formidlere, der kommer på skift en gang om ugen i 9 uger. Der er fokus på fællesskabet og have det sjovt sammen igennem fælles skabende processer.

Aktiviteter

1. gang kommer begge formidlere, der fortæller om Filuren og synger sange sammen med børnene.

2.-9. gang kommer formidlerne på skift, så hver anden uge er der fokus på musik og hver anden uge på billedkunst.

De sidste to gange er vi udenfor (hvis vejret tillader).

Forberedelse

  • Der skal være god plads til at kunne bevæge sig.
  • Gerne borde med voksdug eller andet overdækning
  • Forklæder til børnene.
  • Adgang til vand og vask.
  • Formidlerne medbringer alle materialer og redskaber, der skal bruges

Efterbehandling

Der kan arbejdes videre med de grundbegreber, som børnene har lært, og kunstværkerne hænges op eller sendes med børnene hjem.

Formål

Det vigtigste er at have det sjovt sammen og igennem æstetiske oplevelser og udtryk får børnene kendskab til:

  • Musikalfabetet
  • Begyndende matematik (tal 1-10)
  • Simple geometriske former og mønstre
  • Farver og farveblandinger
  • Forskellige billedekunstneriske teknikker og materialer

Desuden arbejdes der med: Fællesskab, selvkontrol og robusthed.

Praktisk information

Forløbstype
Forløb med formidler
Forløb i institutionen
Målgruppe
4 år
5 år
6 år
Læreplanstemaer
Alsidig personlig udvikling
Kommunikation og sprog
Krop, sanser og bevægelse
Kultur, æstetik og fællesskab
Natur, udeliv og science
Social udvikling
Pris
5000 kr. pr. forløb
Momsfrit
Antal
24
Periode
Hele året
Skjul detaljer

Der arbejdes med storebørnsgruppen på op til 12 deltagere pr. gruppe. Samt en fast voksen fra institutionen.

Forløbet udbydes fire gange årligt:

Periode 1: uge 33-41 (vejledende)

Periode 2: uge 43-51 (vejledende)

Periode 3: uge 4-13 (vejledende)

Periode 4: uge 15-24 (vejledende)

Varighed
90 minutter
Skjul detaljer

Hver gang formidleren er på besøg, afvikles der 2 omgange af 45 minutter med to forskellige børnegrupper på op til 12 børn. Alt i alt vil 24 børn være med i forløbet.

Emneområde
Film, musik, teater og dans
Idræt og bevægelse
Natur, friluftsliv og udeskole
Trivsel, fællesskab og mobning
Faciliteter
Ikke angivet
Skjul detaljer

Der skal være god plads til at bevæge sig på.

Gerne borde med voksdug eller andet overdækning samt forklæder til børnene.

Adgang til vand og vask.