Besøg på RCV – Børnehaver
Beskrivelse
”Besøg RCV – Børnehaver” er et tilbud til daginstitutioner om at komme med på rundvisning på RessourceCenter Vejle (RCV) tirsdage og torsdage.
På rundvisningen tager vi udgangspunkt i affald fra en typisk børnefødselsdag i dag – vi taler om forskellige materialer og om, hvor meget affald, i form af fx engangsemballage, der egentlig ender i skraldespanden efter fødselsdagsfesten.
På turen rundt på RCV ser vi de spændende, store maskiner i aktion, og vi slutter af med en praktisk øvelse, hvor vi skal holde en bæredygtig børnefødselsdag – næsten uden affald! Besøget giver børnene en bevidsthed om affald, genbrug og sortering.
Forløbet er gratis for institutioner og skolegrupper fra Vejle Kommune.
Efterbehandling
Besøget på RCV kan stå alene som en løsrevet oplevelse, men vi anbefaler, at det bruges som supplement til et emne om affald og genbrug – f.eks. i forbindelse med lån af Økolariets Affaldskasse. Det giver børnene den bedste oplevelse og forståelse!
Formål
Efter besøget har børnene fået viden om…
- Identificering af forskellige typer affald og deres korrekte sortering
- Processerne for affaldssortering og genanvendelse
- Betydningen af at reducere, genbruge og genanvende
- En øget bevidsthed om deres egen rolle i at skabe en bæredygtig fremtid
Praktisk information
Se flere detaljer
For institutioner og skolegrupper fra Vejle Kommune er forløbet gratis
Rundvisningen på RessourceCenter Vejle kan køres for én gruppe á max 30 deltagere ad gangen
Forløbet kan bookes til tirsdage og torsdage